Om Mørkhøj og Torveparken

Mørkhøj By er sværere at beskrive end nogen anden bydel. For hvad er Mørkhøj By? For 100 år siden var svaret, at Mørkhøj var en landsby, centreret omkring gadekæret, der lå ved Mørkhøjgård. Men i dag indgår den del af kommunen i den ældste del af Gladsaxe Erhvervskvarter.
Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en planlagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Og som for 100 år siden gik under navnet Stavnsbjerg.

Fortællingen om Mørkhøj Bys historie er derfor anderledes end de andre bydeles. Mørkhøj er mere end ét sted, og Mørkhøj er frem for alt planlagt af byplanlæggere og andre med visioner for, hvordan en god by skulle være.
Mørkhøj er den bydel, der har den største andel af moderne byggeri, fordi de sidste arealer først de allerseneste år er blevet bebygget med blandt andet Gyngemoseparken.

Gårdene i Mørkhøj

Karl Christensen ejede Mørkhøjgård fra 1916 til 1931, han ejede også Gyngemosegård. Gården lå ved nuværende Hjortestien, mens jorden bredte sig langt omkring. En stor del af Gyngemosegårds jord indgår i dag i Høje Gladsaxe Parken. Også Pilegård hørte en overgang med til Mørkhøjgård, men Pilegårds jorder blev meget tidligt udstykket, og i 1928 lå der ikke færre end otte gartnerier på gårdens jord.

En anden stor gård var Toftegård. Denne gårds jord købte arkitekt J.L. Meulengracht i 1930, udstykkede og omdannede til et nyt, stort beboelseskvarter. Selve gården blev dog liggende i den gamle Mørkhøj By, på hjørnet af nuværende Mørkhøj Bygade og Hjortestien. Gladsaxe Kommune købte selve gården og den jord, der hørte til i landsbyen. Gården blev revet ned i 1980, og Arbejdernes Boligselskab købte efterfølgende gården og resten af jorden og byggede rækkehusene på Hjortestien.

En anden stor gård, hvis ejere satte deres præg på Gladsaxe Kommune, var Enghavegård. Gården var i Cadovius-slægtens eje i fem generationer. Under Enghavegård hørte også Lillegård der oprindeligt var en trelænget arvefæstegård. Omkring år 1900 var gården så nedslidt, at den ikke længere kunne bruges til mennesker, og alle tre længer blev brugt til lader. Lillegårds jorder lå langt væk fra Mørkhøj By, syntes folk dengang. Markerne lå, hvor Lillegårds Alle, Onsbjerg Alle, Ilbjerg Alle og Stavnsbjerg Alle ligger i dag.
Endnu en gård var efter udskiftningen i 1772 blevet liggende inde i den gamle by ved gadekæret. Det var Annexgård. Gårdens jorder lå ved nuværende Maj Alle og Aprilvej, og blev udstykket af arkitekt J.L. Meulengracht i 1938.

Den sidste gård, der er noget at sige om, er Torvegård. Mørkhøj Kirke blev bygget, hvor Torvegård havde ligget indtil midten af 1950´erne. Torvegård blev også kaldt Rødegård efter dens bygningers farve. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772, og som kom til at danne kernen i det nuværende Mørkhøjs centrum. Både Mørkhøj Skole og Mørkhøj Kirke samt alle husene på Ilbjerg Alle, Rybjerg Alle, Nissumvej, Ottingvej, Åstedvej, Debelvej og Breumvej ligger på det, der tidligere var Torvegårds jord.

Bibliotek i rækkehuse

Ville Mørkhøjs borgere låne bøger, foregik det på Gladsaxe Hovedbibliotek, der fra 1940 til 1979 lå på Gladsaxevej 111. Det betød, at bibliotekslånerne måtte gå omkring tre kilometer hver vej.

Det var ikke holdbart, men kommunen havde ikke penge til at følge med Mørkhøjs eksplosive vækst, så indtil 1949 måtte bibliotekets lånere vandre langt. Derefter fik Mørkhøj sin egen biblioteksfilial på Lundevang Skolen. Lundevangs Skolen lå lige over for TV byen, men eksistere ikke længere, den blev revet ned i 2015, og der er ved at blive bygget boliger. På en balkon blev der sat hylder op og plads til 500 bøger. Når børnene fik frikvarter, kunne lånerne se lige ned i hovedet på børnene, der myldrede ud i skolens hal. Det var selvsagt meget støjende og ikke særlig praktisk. Men det holdt dog i otte år.

I 1957 fik biblioteket rådighed over hele to sammenbyggede rækkehuse i Torveparken, det var Mørkhøjvej 169 og 171 der i 20 år frem til 1977 var bibliotek. Det gav 120 kvadratmeter, og det var jo luksus i forhold til balkonen på skolen, men der var rift om de 7.000 bøger, der maksimalt kunne stuves ind i det nye bibliotek, og det blev et tilbagevendende problem.
Endelig 1. december 1977 kunne biblioteket flytte ind i den nuværende bygning på Ilbjerg Alle. Her blev plads til 20.000 bøger og et lille pladeudlån.

Teksten er plukket fra Gladsaxe Byarkiv hjemmeside.
Du kan læse den oprindelige tekst her
Glimt af Mørkhøj Bys historie

Arbejdernes boligselskab

Er du blevet interesseret i at læse mere om Gladsaxe og Arbejdernes boligselskabs historie, så kan du kigge forbi ABGs hjemmeside og læse de tre jubilæums skrifter som er udgivet i forbindelse boligselskabets 25, 50 og 75 års jubilæum klik på dette link http://www.abg.dk/om-os/udgivelser/jubilaeum.aspx